Foredrag

Lær at prototype et interaktivt spil via Unity

Foredragsholder Marcus Victor

 

Kurset indeholder:
– Et pædagogisk struktureret og begyndervenligt introduktionsforløb i at designe/programmere
– Forståelse for planlægnings- og designfasen i programmering
– Træning i UNITY/Javascript programmering og forståelse for sprogets modulære opbygning
– En simpel spil-prototype til dit portfolio

* Der kræves ingen forhåndserfaring med at programmere for at deltage
* Der gives rabat på 50% for studerende og uddannelsesinstitutioner (Normalpris 12.000 excl moms)

Kategori
Prisfra 4.000 ex. moms
Kontakt foredragsholder

Beskrivelse af foredrag

Beskrivelse:
Denne workshop er udviklet for at give dig uden erfaring en basal forståelse for programmering. Vi starter med en basal introduktion til interaktion, ved at bruge et spil/underholdning som udgangspunktet. Efter forløbet bør du have din helt egen version af et mindre runner eller snake-spil beregnet til flere platforme som eksempelvis pc eller smartphones. Programmering er et sprog der er nødvendigt at have som kompetence på fremtidens digitale arbejdsmarked og for at forstå interaktion imellem menneske og computer.

Om workshoppen:
Workshoppen lærer dig at anskue interaktiv programmering som et værktøj i bredt perspektiv, der kan anvendes til “seriøs underholdning”. Det kan være at udvikle nye sjove måder at interagere med brugere, kunder og netværk i eksempelvis forskningssammenhæng, og for at indsamle data på en festival. Det kan også være at du som humanist eller samfundsvidenskabelig studerende, ønsker at inkludere medie-teknologi i dit felt eller portfolio. Selve workshoppen foregår i Unity (eller Cry-engine) og Javascript (eller C#) til at implementere spillet.

Målgruppe og niveau:
Workshoppen er på begynderniveau til dig der aldrig har programmeret før. Programmering er ofte betegnet som et svært tilgængeligt emne, med en høj indlæringskurve. Derfor benyttes der principper fra underholdning og læring til at forstå og udvikle deltagernes kompetencer.

Underviser:
Marcus har en baggrund indenfor iværksætteri i den digitale IT-og mediebranche. Senere indenfor kompetenceudvikling af mennesker. Han er certificeret i coaching, human ressources og diplomuddannet i ledelse. Herudover tidligere ejer af et digitalt mediebureau. De sidste år har Marcus bygget akademisk viden på sin iværksætterprofil via Medialogi-studiet på Aalborg Universitet. En uddannelse der lægger vægten på menneske-computer interaction, user-experience design, problem-baseret læring indenfor feltet medieteknologi.  Marcus har haft projektsamarbejde og kompetenceudviklingsforløb med Aalborg Universitet, Niels Brock, Roskilde Festival, 7-Eleven, Statoil, Køge Kommune m.fl.

*Krav for deltagelse: Unity installeret, bærbar pc der er kombatibel med Unity og mus

WordPress Theme built by Shufflehound. © Event Collective ApS, 2017    CVR - 38489771    tlf.: 33 60 35 65   Vester Farimagsgade 15, 1606 København V