Foredrag

FED forandring

Udbytte af foredrag Et foredrag, som sætter sult i et større perspektiv. Du vil blandt andet blive klogere på – Hvorfor mennesket har lige så mange gener som en banan – Hvad ’fedtforbrænding’ egentlig går ud på – Hvorfor tarmfloraen er så vigtig for vores helbred – Sammenhængen mellem kageordning og stress Beskrivelse af foredrag Vi mennesker har samme antal gener som en banan. Ca. 23.000 stk. – Ooookay, er det mange eller få? Og hvad skal vi egentlig bruge det til? Generne bestemmer ting som vores hårfarve og hudtone, men de styrer også vores daglige drift som fx immunitet og dannelsen af nye hjerneceller. Hvordan kan vi så nøjes med samme antal gener som en banan? Dens immunforsvar og ’hjerne’ er immervæk ikke så komplicerede som vores. Svaret findes i tarmfloraen og de godt 3 millioner gener, som den indeholder. Vi lever nemlig i symbiose med vores tarmflora, og vi har udliciteret et væld af opgaver til de væsener, der findes i maven. Vi er summen af vores egne og tarmens gener. Vi har altså over 3 millioner! Tag dén, banan… Den mad, vi spiser, påvirker nemlig bare vores krop og humør her og nu; hvordan vi plejer vores tarmbakterier påvirker også vores sundhed på længere sigt. Det giver god mening, når vi forstår at vi ikke kun er vores egne gener, men faktisk også er afhængige af generne i tarmen. Vi vil så gerne være sunde og raske, men hvordan gør vi det rent praktisk, når vi har kageordning på jobbet, og vi ikke kan leve uden rugbrød? Og hvordan hænger det sammen med vores egne og tarmens gener? Helt praktisk handler det også om at blive klar over, hvordan vi vurderer, hvad begreberne ’sundt’ og ’usundt’ egentlig dækker over. I sidste ende handler det om, hvordan vi ved hjælp af små skridt i vores hverdag kan bevare en sund krop og et stærkt sind. Og så skal vi blive mætte. Rigtigt mætte. Om Nana Jeg holder foredrag i ernæring, sundhed og trivsel, fordi jeg ikke kan lade være. Der er brug for et kærligt men kritisk syn på de verserende sundhedsråd, -uråd og madmyter. Jeg er uddannet cand.scient i Food Innovation and Health på Københavns Universitet og har i længere tid beskæftiget mig med madens betydning for mental trivsel og sund aldring. Derudover har jeg en bred medieerfaring: jeg er forfatter til flere kogebøger, har arbejdet som underviser og foredragsholder i mange forskellige sammenhænge, har arbejdet på Madmagasindet på DR1, og så har jeg tilmed medvirket i Den Store Bagedyst en gang, så kager kan jeg også bage. Tænk at man skal høre sandheden om sundhed fra en amatørbager! Til daglig driver jeg virksomheden www.fedforandring.dk, hvor jeg formidler fødevareforskning, og på hjemmesiden behandler jeg nogle af de spørgsmål, jeg oftest får stillet af mine klienter.

Jeg holder foredrag i ernæring, sundhed og trivsel, fordi jeg ikke kan lade være. Der er brug for tage verserende sundhedsråd, -uråd og madmyter under kærlig behandling.

Jeg er uddannet cand.scient i Food Innovation and Health på Københavns Universitet og har i længere tid beskæftiget mig med madens betydning for mental trivsel og sund aldring. Derudover har jeg en bred medieerfaring: jeg er forfatter til flere kogebøger, har arbejdet som underviser og foredragsholder i mange forskellige sammenhænge, har arbejdet på Madmagasindet på DR1, og så har jeg tilmed medvirket i Den Store Bagedyst en gang, så kager kan jeg også bage. Tænk at man skal høre sandheden om sundhed fra en amatørbager!

Til daglig driver jeg virksomheden www.fedforandring.dk, hvor jeg formidler fødevareforskning, og på hjemmesiden behandler jeg nogle af de spørgsmål, jeg oftest får stillet af mine klienter.

1 foredrag

WordPress Theme built by Shufflehound. © Event Collective ApS, 2017    CVR - 38489771    tlf.: 33 60 35 65   Vester Farimagsgade 15, 1606 København V