Foredrag

Jakob Lind Tolborg / ForeningsFIF

Bliv bedre til at vise foreningens fællesskab og begejstring frem på Facebook! Giv jer selv bedre vilkår for rekruttering af nye medlemmer, frivillige og sponsorer. Udbytte fra foredraget (1 time) eller kurset (2 timer): – I ved nu, at jeres forening skal være på Facebook. – I kender forskel på en Facebookgruppe og -side, og du ved, hvornår foreningen skal bruge hvad. – I forstår at formidle dagligdagen og fællesskabet i foreningen overfor potentielle medlemmer i lokalområdet. – I forstår principperne bag Facebooks algoritme, og hvordan foreningen udnytter dem. – I ved, hvorfor foreningen skal oprette Facebookbegivenheder. – I har indset, at foreningen kan spare ressourcer ved at have en velovervejet strageti for sociale medier. – I er klar til at indarbejde sociale medier som en naturlig del af dagligdagen i foreningen. Jeg har beskæftiget mig med idræt og sociale medier, siden jeg startede “Løbeklubben på Facebook” helt tilbage i 2008. Den udviklede jeg til et brugerdrevet løbenetværk med over 9.000 medlemmer. Vi lavede løbeoplevelser for hinanden, og bagefter gik snakken på Facebook. Det gav en enorm synlighed, og det inspirerede og tiltrak helt automatisk flere løbere. Det fik endda folk til at begynde med at løbe, så de kunne være med i fællesskabet.

Jakob Lind Tolborg stiftede i 2008 Løbeklubben på Facebook og udviklede den gennem 7 år til et brugerdrevet fællesskab med over 9.000 medlemmer. Han har derigennem tilegnet sig stor praktisk erfaring med digital kommunikation. Jakob er i dag konsulent og kursusudbyder med en misson om at gøre foreningslivet mere synlig. Han er desuden medlem af Dansk Orienterings-Forbunds strategiske kommunikationsområde.

1 foredrag

WordPress Theme built by Shufflehound. © Event Collective ApS, 2017    CVR - 38489771    tlf.: 33 60 35 65   Vester Farimagsgade 15, 1606 København V