Foredrag

Svend Rybner

Efter aftale. Foredrag om fodboldkultur- og historie + Spanien og spansk historie

Det talte ord lever! Jeg elsker at holde foredrag og har erfaring fra fodboldklubber, foreninger, højskoler, Folkeuniversitetet og har tacklet de hårde drenge på Rødager Bodega.

Mine foredrag henvender sig både til entusiaster og folk, som ikke kender offside-reglen.

Jeg er forfatter, oversætter og historiker med speciale i Den Spanske Borgerkrig. Som mine kollegaer Pep Guardiola og José Mourinho er jeg også uddannet fodboldtræner og har specialiseret mig i fodboldhistorie med foredrag og events bl.a. for DBU og Kanal 6. Målet er at bruge fodbolden som indgang til at fortælle den store historie. Det handler om:

  • Fodbold som kulturfænomen
  • Hvordan fodbolden afspejler verden omkring os

For eksempel er dansk fodbold formet af nederlaget på Dybbøl i 1864.

For et par år siden skrev jeg Fodbold i Spanien – meget mere end el Clásico, som blandt handler om spansk kultur og historie. Bogen bygger på samtaler med høj og lav i spansk fodbold – herunder landstræner Vicente del Bosque.

Jeg er også formand for Shoot! Copenhagen Football Festival, som arrangerer en årlig festival for film og fodboldkultur og så optræder jeg af og til på TV, i radioen og de skrevne medier med indslag om kulturelt og historisk baggrundsstof før vigtige kampe eller i forbindelse med aktuelle politiske begivenheder. Endelig optræder jeg i samarbejde med Granada Kulturrejser som rejseleder på en rejse i Den Spanske Borgerkrigs fodspor.

6 foredrag

WordPress Theme built by Shufflehound. © Event Collective ApS, 2017    CVR - 38489771    tlf.: 33 60 35 65   Vester Farimagsgade 15, 1606 København V